Gratis uforpligtende møde – kontakt os, og hør mere

Facebook-f Linkedin-in
Kontakt os

Selskabsrådgivning

Vores selskabsrådgivning er designet til at optimere din virksomheds juridiske struktur og sikre fuld overholdelse af selskabslovgivningen.

Lad os hjælpe med Selskabsrådgivning

Optimeret selskabsrådgivning

Vores selskabsrådgivning er designet til at optimere din virksomheds juridiske struktur og sikre fuld overholdelse af selskabslovgivningen.
 -Uanset om du står overfor stiftelse, omstrukturering, fusioner eller likvidationer, tilbyder vi rådgivning i alle aspekter af selskabsstyring.

Vi hjælper dig med at vælge den selskabsform, der passer bedst til dine forretningsmål og sikrer, at alle selskabsretlige krav bliver overholdt. 

Det giver dig den nødvendige juridiske tryghed og minimerer risikoen for juridiske komplikationer. Desuden tilbyder vi hjælp til komplekse selskabsoperationer som fusioner, opkøb og omstruktureringer, så du kan fokusere på at vækste din virksomhed effektivt og sikkert.

 

Book et møde

Derfor skal du vælge os
Fokus på dig

Vi ønsker at sætte dig fri for administration af dit bogholderi, så du kan fokusere på din forretning.

Revisor i din lomme

For et fast månedligt beløb på 300 kr. eksl. moms kan du i hverdagene mellem kl. 10 til kl. 20 frit ringe til din revisor med spørgsmål, uden at skulle bekymre dig om uventede regninger.

Digitalisering

Vi benytter Wolters Kluwer og e-conomic. Det sikrer effektivitet og kvalitet for dig.

Ofte stillede spørgsmål?

En forretningsplan er et vigtigt redskab, der beskriver din virksomheds mål, strategi og økonomiske plan. Den hjælper dig med at skabe et overblik over, hvordan du vil drive din virksomhed og nå dine mål. En god forretningsplan kan også være afgørende, når du skal søge finansiering eller tiltrække investorer. Her er en guide til, hvordan du laver en solid forretningsplan:

1. Resumé

  • Kort overblik: Start med at lave et kort overblik over hele forretningsplanen. Dette skal være en kortfattet beskrivelse af din virksomheds formål, mål og de vigtigste strategier.
  • Indhold: Resuméet skal indeholde de vigtigste punkter om din virksomhedsidé, målgruppe, produkter eller tjenester og finansieringsbehov.

Eksempel: “Vores virksomhed, tilbyder bæredygtige modeprodukter til miljøbevidste forbrugere. Vi fokuserer på at levere kvalitetsprodukter lavet af genanvendte materialer og planlægger at vækste ved at udvide til online salg.”

2. Virksomhedsbeskrivelse

  • Hvem er du: Beskriv din virksomhed, hvad den laver, og hvilken branche du opererer i. Inkluder virksomhedens vision og mission.
  • Hvad sælger du: Beskriv dine produkter eller tjenester, og hvordan de adskiller sig fra konkurrenternes.
  • Målgruppe: Definér din målgruppe. Hvem er dine kunder, og hvorfor har de brug for dine produkter eller tjenester?

Eksempel: “Vi producerer mode til kvinder mellem 25-40 år, som er miljøbevidste og søger bæredygtige alternativer til fast fashion.”

3. Markedsanalyse

  • Brancheanalyse: Gennemgå den branche, du opererer i. Hvordan ser markedet ud? Er det i vækst? Hvilke tendenser ser du?
  • Konkurrentanalyse: Beskriv dine konkurrenter. Hvem er de, hvad gør de godt, og hvor kan du differentiere dig?
  • Målgruppe: Giv en dybdegående beskrivelse af din målgruppe. Hvilke behov og præferencer har de? Hvordan vil du nå dem?

Eksempel: “Modebranchen har set en stigning i efterspørgslen efter bæredygtige produkter, især blandt yngre forbrugere, der lægger vægt på ansvarlig produktion.”

4. Organisationsstruktur

  • Ledelse og medarbejdere: Beskriv, hvem der er med i ledelsen, og hvilke roller de har. Hvis du har ansatte eller planlægger at ansætte, beskrives det her.
  • Ejerstruktur: Angiv, hvem der ejer virksomheden, og hvordan ejerskabet er fordelt.

Eksempel: “Virksomheden ejes af [Navn], som har erfaring inden for modeindustrien. Vi har en lille medarbejderstab bestående af designere og marketingeksperter.”

5. Produkt- eller servicebeskrivelse

  • Beskrivelse af produkt/tjeneste: Beskriv de produkter eller tjenester, du vil sælge. Hvilke problemer løser de, og hvorfor er de unikke?
  • Produktudvikling: Hvis du har planer om at udvikle nye produkter eller udvide dit sortiment, beskrives det her.

Eksempel: “Vi designer og sælger tøj fremstillet af genanvendte materialer. Produkterne er både stilfulde og bæredygtige, hvilket gør dem attraktive for vores miljøbevidste målgruppe.”

6. Marketing- og salgsstrategi

  • Prisstrategi: Forklar, hvordan du har prissat dine produkter eller tjenester, og hvorfor denne prisstrategi passer til din målgruppe og dit marked.
  • Distributionskanaler: Beskriv, hvordan du vil distribuere dine produkter. Vil du sælge online, i fysiske butikker eller via partnere?
  • Marketingstrategi: Hvordan vil du markedsføre din virksomhed? Inkluder specifikke kanaler som sociale medier, SEO, betalte annoncer og PR-strategier.

Eksempel: “Vi vil markedsføre vores produkter gennem sociale medier, influencer-partnerskaber og SEO for at nå vores målgruppe online. Vores produkter vil primært blive solgt gennem vores egen webshop.”

7. Driftsplan

  • Produktion: Beskriv, hvordan produktionen foregår. Hvem står for at producere dine produkter, og hvilke ressourcer har du brug for?
  • Leverandører og partnere: Angiv de vigtigste leverandører, logistikpartnere og eventuelle samarbejdspartnere.
  • Lagerstyring: Hvis relevant, beskriv hvordan du vil håndtere lager og logistik.

Eksempel: “Vores tøj produceres i samarbejde med en bæredygtig fabrik i Portugal. Vi opretholder et lille lager i Danmark og håndterer forsendelse gennem en logistikpartner.”

8. Finansiel plan

  • Startkapital: Angiv, hvor meget kapital du har brug for til at starte virksomheden. Hvis du søger finansiering, specificer hvor meget du har brug for, og hvordan du vil bruge pengene.
  • Omsætningsprognose: Forudsig din omsætning for de næste 1-3 år. Hvordan forventer du at tjene penge, og hvor hurtigt vil din virksomhed vokse?
  • Break-even-analyse: Bestem, hvornår du forventer, at virksomheden begynder at give overskud.

Eksempel: “Vi har brug for en startkapital på 500.000 kr. til produktudvikling, markedsføring og lageropbygning. Vi forventer at nå break-even inden for det første år.”

9. Risikostyring

  • Risici og udfordringer: Identificer potentielle risici og udfordringer, der kan påvirke din virksomhed. Dette kan være alt fra konkurrence til økonomiske faktorer eller leverandørproblemer.
  • Hvordan vil du håndtere dem: Beskriv, hvordan du planlægger at reducere eller håndtere disse risici.

Eksempel: “En stor risiko er afhængigheden af leverandører i udlandet. For at reducere denne risiko har vi alternative leverandører og en plan for at minimere forsinkelser i produktionen.”

10. Bilag

Inkluder relevante dokumenter som CV’er for ledelsen, produktprøver, markedsundersøgelser, eller andre data, der understøtter din forretningsplan.

Eksempel på en simpel struktur for din forretningsplan:

  1. Resumé
  2. Virksomhedsbeskrivelse
  3. Markedsanalyse
  4. Organisationsstruktur
  5. Produkt- eller servicebeskrivelse
  6. Marketing- og salgsstrategi
  7. Driftsplan
  8. Finansiel plan
  9. Risikostyring
  10. Bilag

Med en gennemarbejdet forretningsplan får du en klar retning for din virksomhed og viser potentielle investorer, at du har en solid strategi. Har du brug for hjælp til at lave din forretningsplan eller finjustere den, så den passer perfekt til din virksomheds behov? Vi kan hjælpe dig med at skabe en skræddersyet plan, der sikrer succes!

Selskabskapital er den kapital, som ejere af et selskab har indskudt i virksomheden, da det blev stiftet. Det fungerer som den økonomiske base for selskabet og bruges til at finansiere driften, indkøb af aktiver, og eventuel udvidelse. Selskabskapitalen er et krav ved stiftelsen af visse selskabstyper, som fx aktieselskaber (A/S) og anpartsselskaber (ApS).

Typer af selskabskapital:

  1. Aktieselskaber (A/S): For et aktieselskab skal der minimum indskydes 400.000 kr. som selskabskapital. Denne kapital opdeles i aktier, der ejes af aktionærerne. Selskabskapitalen giver ejerne (aktionærerne) ret til at deltage i generalforsamlinger og stemme om beslutninger i selskabet.
  2. Anpartsselskaber (ApS): I et anpartsselskab kræves der en minimumskapital på 40.000 kr. ved stiftelsen. Kapitalen opdeles i anparter, som ejerne (anpartshaverne) har, og disse anparter kan ikke handles frit, som aktier kan i et aktieselskab.

 

Hvad bruges selskabskapital til?

Selskabskapitalen fungerer som den økonomiske buffer, der sikrer, at selskabet har tilstrækkelige midler til at starte driften og dække eventuelle omkostninger i de tidlige faser. Det kan fx bruges til:

  • Opstartsomkostninger: Som indkøb af udstyr, software, kontorudgifter og produktion.
  • Løbende driftsudgifter: Som lønninger, husleje og andre faste omkostninger.
  • Investeringer: I produktudvikling, markedsføring eller lagerbeholdning.

 

Beskyttelse af kreditorer:

Selskabskapitalen giver også kreditorer en vis sikkerhed. I tilfælde af, at selskabet går konkurs, er selskabskapitalen en del af de midler, der kan bruges til at dække selskabets gæld. Aktionærer og anpartshavere hæfter normalt kun for det beløb, de har indskudt i selskabet, hvilket betyder, at deres private formue er beskyttet.

Kapitalforhøjelse og kapitalnedsættelse:

  • Kapitalforhøjelse: Selskabet kan vælge at forhøje selskabskapitalen ved at udstede nye aktier eller anparter. Dette sker typisk, hvis selskabet har brug for yderligere kapital til at udvide eller finansiere nye projekter.
  • Kapitalnedsættelse: Selskabet kan også reducere sin selskabskapital, hvilket kræver, at de følger specifikke regler og godkendelser for at beskytte kreditorer. Kapitalnedsættelse kan f.eks. bruges til at tilbagebetale aktionærer eller anpartshavere.

 

Ejerandele og beslutningsret:

Selskabskapitalen bestemmer også ejerandelen i selskabet. Jo større andel af selskabskapitalen en aktionær eller anpartshaver ejer, desto større stemmeret har de på selskabets generalforsamling. Dette påvirker, hvor meget indflydelse en ejer har på beslutninger, såsom valg af bestyrelse eller store strategiske beslutninger.

Hvad sker der, hvis selskabskapitalen tabes?

Hvis et selskab mister en væsentlig del af sin selskabskapital, skal det tages op til overvejelse, om selskabet kan fortsætte driften. I mange tilfælde vil selskabets ledelse være forpligtet til at tage stilling til rekonstruktion eller likvidation, hvis kapitalen ikke kan genoprettes.

Har du spørgsmål om selskabskapital, eller har du brug for hjælp med at stifte et selskab? Vi kan hjælpe dig med at forstå alle kravene til selskabskapital og sikre, at din virksomhed er korrekt struktureret fra start!

Et anpartsselskab (ApS) er en selskabsform, hvor ejernes hæftelse er begrænset til den kapital, de har indskudt i selskabet. Det betyder, at ejernes private formue er beskyttet, og de kun hæfter for den indskudte selskabskapital. Et ApS er populært blandt små og mellemstore virksomheder i Danmark, fordi det giver mulighed for at drive virksomhed med en begrænset hæftelse.

Nøglepunkter ved et anpartsselskab (ApS):

  1. Selskabskapital:
    • For at stifte et ApS skal du indskyde en minimumskapital på 40.000 kr. Kapitalen kan indskydes som kontanter eller som aktiver (fx udstyr eller ejendom), der har en værdi, som kan godkendes.
  2. Begrænset hæftelse:
    • Ejerne af et ApS, kaldet anpartshavere, hæfter kun for den kapital, de har indskudt i selskabet. Det betyder, at hvis selskabet skulle gå konkurs, hæfter de ikke med deres personlige formue. Deres risiko er altså begrænset til deres investering i selskabet.
  3. Ejerstruktur:
    • Et ApS kan stiftes af én eller flere ejere. Ejerne har anparter, der svarer til deres ejerandel i selskabet. Anparter i et ApS kan ikke handles frit som aktier i et aktieselskab (A/S), hvilket giver større kontrol over, hvem der kan blive medejere.
  4. Ledelsesstruktur:
    • Et ApS skal have en ledelse, der som minimum består af en direktør. Det er også muligt at have en bestyrelse, men det er ikke et krav for ApS’er. Ledelsen er ansvarlig for den daglige drift af virksomheden.
  5. Regnskab og revision:
    • Anpartsselskaber er forpligtede til at udarbejde et årsregnskab, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen. Større ApS’er kan også være underlagt krav om revision, men mindre ApS’er kan fravælge revision, hvis de opfylder visse betingelser.
  6. Generalforsamling:
    • ApS’er skal som minimum holde én årlig generalforsamling, hvor ejerne kan træffe beslutninger om selskabets drift og økonomi. Her stemmer anpartshaverne om vigtige beslutninger såsom godkendelse af regnskabet, udbytte og eventuelle ændringer i selskabets ledelse.
  7. Udbytte:
    • Anpartshaverne kan beslutte at udbetale udbytte, hvis selskabet har overskud. Udbyttet fordeles normalt i forhold til, hvor stor en andel af selskabet hver anpartshaver ejer.

 

Fordele ved et ApS:

  • Begrænset hæftelse: Anpartshaverne hæfter kun for den kapital, de har indskudt, hvilket beskytter deres personlige økonomi.
  • Fleksibilitet: Et ApS kan have én eller flere ejere, hvilket gør det fleksibelt både for solovirksomheder og partnerskaber.
  • Mindre krav end aktieselskaber (A/S): Et ApS har færre formelle krav og lavere krav til startkapitalen sammenlignet med et aktieselskab.

 

Ulemper ved et ApS:

  • Krav til selskabskapital: Der er et krav om at indskyde mindst 40.000 kr. ved stiftelsen, hvilket kan være en barriere for nogle iværksættere.
  • Administration: Et ApS er underlagt regler om regnskabsaflæggelse og indsendelse af årsrapporter, hvilket kan medføre administrativt arbejde.

 

Hvordan stifter man et ApS?

  1. Udarbejd stiftelsesdokument: Først skal du lave et stiftelsesdokument, som indeholder oplysninger om selskabet, dets ejere, kapital, formål og ledelse.
  2. Vedtægter: Udarbejd vedtægter, som beskriver selskabets regler, herunder anpartshavernes rettigheder, hvordan selskabet drives, og hvordan beslutninger træffes.
  3. Indskyd selskabskapitalen: Du skal indskyde minimum 40.000 kr. i selskabskapital, enten i kontanter eller aktiver, som kan godkendes som værdier.
  4. Registrering hos Erhvervsstyrelsen: Når stiftelsesdokumenterne er klar, og kapitalen er indskudt, skal selskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen. Når registreringen er gennemført, bliver selskabet officielt oprettet, og du modtager et CVR-nummer.

 

Er ApS det rette for dig?

Et ApS er en attraktiv selskabsform for mange små og mellemstore virksomheder, da det kombinerer begrænset hæftelse med relativt få krav til kapital og administration. Hvis du vil beskytte din personlige formue og drive en virksomhed med en vis økonomisk sikkerhed, kan et ApS være en god løsning.

Har du brug for hjælp til at stifte et ApS eller overvejer du, om det er den rette selskabsform for din virksomhed? Vi kan guide dig gennem hele processen og sikre, at alt bliver håndteret korrekt!

Et aktieselskab (A/S) er en selskabsform, hvor ejernes hæftelse er begrænset til den kapital, de har investeret i selskabet. Et A/S er en selvstændig juridisk enhed, hvilket betyder, at ejernes private formue er beskyttet, og de kun hæfter for det beløb, de har indskudt. Et aktieselskab er velegnet til større virksomheder og dem, der ønsker at tiltrække flere investorer gennem salg af aktier.

Nøglepunkter ved et aktieselskab (A/S):

  1. Selskabskapital:
    • For at stifte et aktieselskab kræves der en minimumskapital på 400.000 kr., som kan indskydes i form af kontanter eller aktiver (såsom ejendom, maskiner osv.).
    • Kapitalen opdeles i aktier, som repræsenterer ejerandelene i selskabet. Aktier kan handles frit, hvilket gør det muligt at tiltrække investorer, som kan købe aktier i selskabet.
  2. Begrænset hæftelse:
    • Ejerne, kaldet aktionærer, hæfter kun for det beløb, de har investeret i aktierne. Hvis selskabet går konkurs, mister aktionærerne kun den værdi, de har lagt i aktierne, men deres personlige formue er beskyttet.
  3. Ejerstruktur:
    • Et A/S kan have én eller flere ejere. Hver ejer har aktier i selskabet, og ejerandelene bestemmes af, hvor mange aktier hver aktionær har købt.
    • Aktieselskaber kan være børsnoterede eller privat ejede. Børsnoterede aktieselskaber handler deres aktier offentligt på en børs, mens privat ejede aktieselskaber har aktier, der ikke er offentligt tilgængelige.
  4. Ledelsesstruktur:
    • Et aktieselskab skal have en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen står for den overordnede ledelse og strategiske beslutninger, mens direktionen står for den daglige drift.
    • Bestyrelsen vælges af aktionærerne på den årlige generalforsamling.
  5. Generalforsamling:
    • Et A/S skal afholde mindst én årlig generalforsamling, hvor aktionærerne mødes for at træffe beslutninger om selskabet. Her vælges bestyrelsen, og beslutninger om vigtige forhold som godkendelse af regnskab, udbytte og eventuelle ændringer i vedtægterne træffes.
    • Aktionærerne har stemmeret baseret på, hvor mange aktier de ejer.
  6. Regnskab og revision:
    • Aktieselskaber er forpligtede til at udarbejde et årsregnskab, som skal revideres af en ekstern revisor. Årsregnskabet indsendes til Erhvervsstyrelsen og skal overholde de gældende regnskabsstandarder.
  7. Udbytte:
    • Aktieselskaber kan udbetale udbytte til aktionærerne, hvis der er overskud. Udbyttet udbetales forholdsmæssigt i forhold til, hvor mange aktier hver aktionær ejer.

 

Fordele ved et aktieselskab (A/S):

  • Begrænset hæftelse: Aktionærerne hæfter kun for den kapital, de har investeret, og deres personlige formue er beskyttet.
  • Mulighed for at rejse kapital: Aktier kan handles frit, og det giver selskabet mulighed for at tiltrække investorer og rejse kapital til vækst og udvidelse.
  • Større troværdighed: Et aktieselskab kan ofte opfattes som mere troværdigt og solidt af investorer, banker og samarbejdspartnere, især hvis det er børsnoteret.

 

Ulemper ved et aktieselskab (A/S):

  • Krav til selskabskapital: Der er et højt krav om minimumskapital (400.000 kr.), hvilket kan være en barriere for mindre virksomheder eller iværksættere.
  • Administrativ byrde: Der er flere administrative krav, herunder krav om at have en bestyrelse, afholde generalforsamling og indsende revideret årsregnskab.

 

Hvordan stifter man et aktieselskab?

  1. Udarbejd stiftelsesdokument og vedtægter:
    • Først skal der udarbejdes et stiftelsesdokument, som indeholder oplysninger om selskabets formål, ejere, selskabskapital og ledelse.
    • Vedtægterne beskriver reglerne for selskabets drift, hvordan beslutninger træffes, og hvordan aktierne håndteres.
  2. Indskyd selskabskapitalen:
    • Minimumskapitalen på 400.000 kr. skal indskydes. Dette kan ske som kontanter eller aktiver (såsom ejendom eller maskiner), der vurderes til at have en værdi, der kan indskydes som kapital.
  3. Registrering hos Erhvervsstyrelsen:
    • Når stiftelsesdokumenterne er klar, og kapitalen er indskudt, skal aktieselskabet registreres hos Erhvervsstyrelsen. Selskabet får herefter et CVR-nummer og er officielt oprettet.
  4. Valg af bestyrelse:
    • Bestyrelsen skal udpeges, og der skal også vælges en direktion, der står for den daglige ledelse af selskabet.

 

Børsnoteret vs. privat aktieselskab:

  • Børsnoteret aktieselskab: Et børsnoteret aktieselskab er noteret på en offentlig børs, såsom Nasdaq Copenhagen. Det betyder, at aktierne frit kan købes og sælges af investorer på børsen. Børsnotering kræver dog overholdelse af strenge krav fra både børsen og myndighederne.
  • Privat aktieselskab: Et privat aktieselskab har aktier, der ikke handles offentligt på en børs. Ejerne kan selv vælge, hvem de vil sælge aktier til, hvilket giver større kontrol over ejerkredsen.

 

Hvornår er et aktieselskab en god idé?

Et aktieselskab er ideelt for virksomheder, der har brug for betydelig kapital, planlægger vækst, eller som ønsker at tiltrække eksterne investorer. Det er også en fordel, hvis virksomheden har mange ejere, og der er behov for en struktureret ledelsesmodel med en bestyrelse.

Har du brug for hjælp til at stifte et aktieselskab eller overvejer, om et A/S er den rette selskabsform for din virksomhed? Vi kan hjælpe dig med at navigere i processen og sikre, at alt bliver håndteret korrekt fra start!

En virksomhedsoverdragelse sker, når en virksomhed eller dele af en virksomhed skifter ejerskab, typisk ved køb, fusion eller overtagelse. Ved en virksomhedsoverdragelse overtager en ny ejer virksomhedens aktiver, forpligtelser, ansatte og eventuelt kundegrundlag. Det er en kompleks proces, der kan involvere både juridiske, økonomiske og ledelsesmæssige aspekter, da det handler om at sikre en smidig overgang og overholde gældende love og regler.

Typer af virksomhedsoverdragelser:

  1. Køb af hele virksomheden:
    • Her overtager den nye ejer hele virksomheden inklusive aktiver, forpligtelser, ansatte og eventuelle aftaler. Dette kan være ved, at et andet firma køber virksomheden, eller at en privatperson overtager ejerskabet.
  2. Delvis overdragelse:
    • I nogle tilfælde overtages kun dele af virksomheden, såsom en bestemt afdeling eller division. Her overføres kun de aktiver, ansatte og forpligtelser, der er knyttet til den specifikke del af virksomheden.
  3. Fusioner:
    • To eller flere virksomheder slår sig sammen til én. Her samles aktiver og forpligtelser under én juridisk enhed, og begge virksomheder kan skifte navn eller operere under én samlet ledelse.
  4. Outsourcing:
    • En virksomhed kan vælge at overdrage en del af sine aktiviteter til en anden virksomhed, typisk for at reducere omkostninger eller fokusere på kerneaktiviteter. Dette kan inkludere overdragelse af medarbejdere og kontrakter til den nye leverandør.

 

Hvad indgår i en virksomhedsoverdragelse?

En virksomhedsoverdragelse omfatter typisk følgende elementer:

  • Aktiver: Overdragelse af fysiske og immaterielle aktiver såsom bygninger, maskiner, immaterielle rettigheder (fx varemærker) og it-systemer.
  • Forpligtelser: Overtagelse af gæld, lån og andre økonomiske forpligtelser, som den tidligere ejer har påtaget sig.
  • Kunde- og leverandørkontrakter: Eventuelle kontrakter med kunder og leverandører overføres til den nye ejer, medmindre andet er aftalt.
  • Medarbejdere: Ifølge virksomhedsoverdragelsesloven har medarbejdere ret til at blive overført til den nye ejer med samme løn- og ansættelsesvilkår, som de havde under den tidligere ejer.

 

Virksomhedsoverdragelsesloven:

I Danmark er der en særlig lov, virksomhedsoverdragelsesloven, som beskytter medarbejdernes rettigheder i forbindelse med en virksomhedsoverdragelse. Den sikrer blandt andet:

  • Overførsel af medarbejdere: Alle medarbejdere skal overføres til den nye ejer på samme ansættelsesvilkår som under den tidligere ejer, medmindre andet aftales.
  • Opsigelsesvilkår: Medarbejderne kan ikke opsiges alene på grund af overdragelsen. Hvis medarbejdere opsiges, skal det være på grund af økonomiske, tekniske eller organisatoriske ændringer.
  • Information og høring: Medarbejdere og deres repræsentanter har ret til at blive informeret om overdragelsen og eventuelle ændringer i deres ansættelsesvilkår.

 

Processen for en virksomhedsoverdragelse:

Virksomhedsoverdragelse kan variere afhængigt af virksomhedens størrelse og kompleksitet, men her er nogle almindelige trin i processen:

  1. Forhandling: Køber og sælger forhandler om prisen og betingelserne for overdragelsen. Her kan man involvere rådgivere, revisorer og advokater for at sikre, at alle forhold er i orden.
  2. Due diligence: Køberen udfører en grundig undersøgelse af virksomheden (due diligence), hvor de gennemgår regnskaber, kontrakter, forpligtelser og potentielle risici. Dette er en vigtig del af processen for at sikre, at køberen har et klart billede af virksomhedens økonomiske og juridiske situation.
  3. Købsaftale: Når parterne er enige, udarbejdes en formel købsaftale, der beskriver betingelserne for overdragelsen, herunder hvilke aktiver og forpligtelser der overdrages, og hvordan betalingen skal finde sted.
  4. Overførsel af aktiver og forpligtelser: Aktiver og forpligtelser, som ejendomme, maskiner, medarbejdere, kontrakter og immaterielle rettigheder, overdrages fra sælger til køber.
  5. Integration: Den nye ejer integrerer virksomheden eller dens dele i sin egen organisation. Dette kan indebære justeringer af ledelse, forretningsprocesser, it-systemer og kommunikation.

 

Fordele og ulemper ved en virksomhedsoverdragelse:

Fordele:

  • Vækstmulighed: En virksomhedsoverdragelse kan være en effektiv måde at vokse på, da køberen hurtigt kan få adgang til nye markeder, kunder og ressourcer.
  • Synergier: Ved at fusionere med eller overtage en anden virksomhed kan der opnås synergier i form af øget effektivitet og lavere omkostninger.
  • Risikospredning: Overdragelse af dele af en virksomhed kan hjælpe sælgeren med at fokusere på kerneforretningen, mens køberen får mulighed for at sprede sine risici ved at udvide til nye områder.

Ulemper:

  • Kulturkonflikter: Ved fusioner eller overtagelser kan der opstå problemer, hvis virksomhederne har meget forskellige virksomhedskulturer eller ledelsesstile.
  • Medarbejderusikkerhed: Medarbejdere kan opleve usikkerhed og frustration over ændringer i ejerskab og ledelse, hvilket kan påvirke deres motivation og produktivitet.
  • Økonomisk risiko: En virksomhedsoverdragelse indebærer økonomiske risici, især hvis den overtagne virksomhed har skjulte problemer eller gæld.

 

Hvornår er en virksomhedsoverdragelse relevant?

En virksomhedsoverdragelse er relevant, når:

  • En ejer ønsker at sælge virksomheden helt eller delvist.
  • Virksomheden ønsker at fusionere med en anden virksomhed for at udvide sin markedsposition.
  • Virksomheden ønsker at erhverve en konkurrent eller en virksomhed, der kan supplere deres produkter eller tjenester.

Har du brug for hjælp til at planlægge eller gennemføre en virksomhedsoverdragelse? Vi kan hjælpe dig med at sikre en smidig proces og overholde alle juridiske og økonomiske krav, så overdragelsen bliver en succes!

Et CVR-nummer (Centrale Virksomhedsregister) er virksomhedens unikke identifikationsnummer i Danmark. Det svarer til en virksomheds “CPR-nummer” og er nødvendigt for at kunne drive virksomhed officielt, indgå kontrakter, opkræve moms og oprette en bankkonto til virksomheden. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du får et CVR-nummer:

1. Vælg din virksomhedstype

Før du kan få et CVR-nummer, skal du beslutte, hvilken type virksomhed du vil registrere. De mest almindelige typer i Danmark er:

  • Enkeltmandsvirksomhed: En enkeltmandsvirksomhed har kun én ejer, som hæfter personligt for virksomhedens økonomi. Der er ingen krav om selskabskapital.
  • Interessentskab (I/S): En virksomhed med to eller flere ejere, som hæfter personligt og solidarisk for virksomhedens økonomi.
  • Anpartsselskab (ApS): En selskabsform, hvor ejerne kun hæfter for det beløb, de har indskudt i selskabet. Minimumskapitalen er 40.000 kr.
  • Aktieselskab (A/S): En større selskabsform, hvor aktionærerne kun hæfter for deres aktier. Minimumskapitalen er 400.000 kr.

 

2. Forbered nødvendige dokumenter og oplysninger

Inden du ansøger om et CVR-nummer, skal du have de nødvendige oplysninger klar:

  • Personlige oplysninger: Dit CPR-nummer og NemID (MitID).
  • Virksomhedens oplysninger: Du skal angive virksomhedens navn, adresse, ejere, og virksomhedens aktivitet (branchekode). Hvis du starter et ApS eller A/S, skal du også have selskabskapitalen på plads.
  • Bankoplysninger: For selskaber skal der være en bankkonto til at opbevare selskabskapitalen, før du kan registrere virksomheden.

 

3. Registrer din virksomhed på Virk.dk

Når du har valgt din virksomhedstype og forberedt de nødvendige oplysninger, kan du registrere din virksomhed online via Virk.dk. Følg disse trin:

  • Gå til Virk.dk og klik på “Start virksomhed.”
  • Log ind med NemID/MitID.
  • Udfyld registreringsformularen med oplysninger om din virksomhed, herunder navn, adresse, ejerforhold og virksomhedens aktivitet.
  • For enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber skal du blot udfylde formularen og indtaste dine personlige oplysninger, så får du CVR-nummeret næsten med det samme.
  • For ApS’er og A/S’er skal du også indsende dokumentation for selskabskapitalen og vedtægter for virksomheden, hvorefter Erhvervsstyrelsen behandler din ansøgning.

 

4. Betaling af registreringsgebyr

Hvis du opretter et ApS eller A/S, skal du betale et registreringsgebyr til Erhvervsstyrelsen. Gebyret betales direkte på Virk.dk, når du indsender din ansøgning. For enkeltmandsvirksomheder og interessentskaber er der normalt ingen gebyrer for registreringen.

 

5. Modtag dit CVR-nummer

Efter du har registreret din virksomhed, vil du modtage en bekræftelse og dit CVR-nummer. For enkeltmandsvirksomheder og I/S’er sker dette næsten øjeblikkeligt. For ApS’er og A/S’er kan der gå lidt længere tid, da Erhvervsstyrelsen skal behandle ansøgningen og godkende dokumentationen for selskabskapitalen.

 

6. Registrering af moms og medarbejdere

Hvis din virksomhed forventer en årlig omsætning over 50.000 kr., skal du også registrere virksomheden for moms på Virk.dk. Hvis du har medarbejdere, skal du desuden registrere dig som arbejdsgiver.

  • Momsregistrering: Ved registrering for moms får du et momsnummer, som bruges til at opkræve og afregne moms med SKAT. Momsnummeret er det samme som dit CVR-nummer, men med “DK” foran.
  • Registrering som arbejdsgiver: Hvis du skal ansætte medarbejdere, skal du registrere din virksomhed som arbejdsgiver og indberette løn, skat og arbejdsmarkedsbidrag.

 

7. Opret en erhvervskonto

Når du har modtaget dit CVR-nummer, kan du oprette en erhvervskonto i banken. For selskaber som ApS og A/S er det et krav at have en særskilt erhvervskonto, hvor selskabskapitalen skal indsættes. Enkeltmandsvirksomheder kan også oprette en erhvervskonto, men det er ikke et krav.

 

8. Driv din virksomhed

Når din virksomhed er registreret, og du har modtaget dit CVR-nummer, kan du begynde at drive forretning. Husk at oplyse dit CVR-nummer på fakturaer, kontrakter og officielle dokumenter.

 

Hvornår skal du registrere et CVR-nummer?

Du skal have et CVR-nummer, hvis:

  • Din virksomhed forventer en årlig omsætning over 50.000 kr.
  • Du vil drive en juridisk enhed (ApS, A/S, I/S osv.).
  • Du vil ansætte medarbejdere.
  • Du skal momsregistreres.

 

Fordele ved at have et CVR-nummer:

  • Officiel anerkendelse: Et CVR-nummer gør din virksomhed officiel og synlig i det Centrale Virksomhedsregister.
  • Kontrakter og fakturaer: Du kan udstede fakturaer og indgå kontrakter med andre virksomheder.
  • Momsregistrering: Hvis din virksomhed omsætter for mere end 50.000 kr., kan du registrere dig for moms og fradrage moms på erhvervsudgifter.
  • Adgang til erhvervskonto: Et CVR-nummer gør det muligt at oprette en erhvervskonto i banken.

 

Har du brug for hjælp til at registrere din virksomhed eller forstå processen omkring CVR-nummer og momsregistrering? Vi kan guide dig gennem hele forløbet og sikre, at alt bliver gjort korrekt!