Gratis uforpligtende møde – kontakt os, og hør mere

Skatterådgivning

Med vores hjælp kan du sikre, at dine skatteforhold er både strategisk planlagt og fuldt ud i overensstemmelse med gældende regler.

Lettere skatterådgivning

Skatterådgivning gør det lettere for dig at navigere i de ofte komplekse skattelovgivninger og optimere dine skatteforhold. Med vores hjælp kan du sikre, at dine skatteforhold er både strategisk planlagt og fuldt ud i overensstemmelse med gældende regler.

Vi tilbyder en kombination af strategisk skatteplanlægning og sikring af, at alle skatteregnskaber er korrekte og indsendt til tiden. Vores rådgivning hjælper dig med at identificere og udnytte skattemæssige fordele, hvilket kan føre til betydelige skattebesparelser. 

Vi sikrer fuld compliance ved at sørge for korrekt skatteindberetning og overholdelse af lovgivningen, så du kan fokusere på din virksomheds vækst og økonomiske sundhed.

 

Book et møde

Derfor skal du vælge os
Fokus på dig

Vi ønsker at sætte dig fri for administration af dit bogholderi, så du kan fokusere på din forretning.

Revisor i din lomme

For et fast månedligt beløb på 300 kr. eksl. moms kan du i hverdagene mellem kl. 10 til kl. 20 frit ringe til din revisor med spørgsmål, uden at skulle bekymre dig om uventede regninger.

Digitalisering

Vi benytter Wolters Kluwer og e-conomic. Det sikrer effektivitet og kvalitet for dig.

Ofte stillede spørgsmål?

Når du skal beregne din skat, er der nogle centrale aspekter, som spiller en afgørende rolle. Det handler ikke bare om din indkomst, men også om, hvordan du udnytter dine fradrag og forstår skattesatserne. Her er de vigtigste ting, du skal være opmærksom på:

  1. Din samlede indkomst: Det første, du skal have styr på, er din samlede indkomst. Det omfatter din løn, bonusser, og eventuelle ekstra indtægter som udlejning eller investeringer. Alt tælles med.
  2. Fradrag: Fradrag er en måde at reducere det beløb, du betaler skat af. Nogle af de mest almindelige fradrag er personfradraget, beskæftigelsesfradrag, og kørselsfradrag. Du kan også få fradrag for fx renteudgifter på boliglån eller donationer til velgørenhed.
  3. Skattesatser: I Danmark betaler du både kommuneskat og statsskat, og nogle betaler også kirkeskat. Skattesatserne varierer afhængigt af, hvor du bor, og hvor meget du tjener. Hvis din indkomst overstiger en bestemt grænse, skal du også betale topskat.
  4. Trækprocent: Din trækprocent bestemmes af de samlede skattesatser og fradrag, der gælder for dig. Det er den procentdel af din løn, der går til skat, og det kan du se på din forskudsopgørelse på skat.dk. Ved at forstå din trækprocent, kan du bedre forudsige, hvor meget du vil få udbetalt.
  5. Ekstra skattefradrag og særlige omstændigheder: Hvis du har ekstraordinære udgifter eller specielle forhold, som fx store arbejdsrelaterede udgifter eller indtægter fra udlandet, kan det påvirke din skattemæssige situation.

 

Når du har styr på disse fem punkter, er du godt klædt på til at forstå, hvordan din skat bliver beregnet. Det sikrer, at du ikke betaler for meget, og at du udnytter dine fradrag optimalt.

Når det kommer til din skat og indkomst, er det vigtigt at forstå forskellen mellem A-indkomst og B-indkomst, da det har betydning for, hvordan din skat bliver trukket og indberettet. Her er en enkel forklaring:

A-indkomst:

A-indkomst er den type indkomst, hvor der automatisk bliver trukket skat, AM-bidrag (arbejdsmarkedsbidrag) og eventuelt pensionsbidrag, inden pengene udbetales til dig. Det er typisk den form for indkomst, du får, når du er ansat i en virksomhed eller i det offentlige. Eksempler på A-indkomst er:

  • Løn fra din arbejdsgiver
  • Pension
  • Dagpenge
  • SU (statens uddannelsesstøtte)

Her skal du ikke selv bekymre dig om at indberette eller betale skat, da det allerede sker automatisk gennem din arbejdsgiver eller udbetaler.

B-indkomst:

B-indkomst er indkomst, hvor der ikke automatisk bliver trukket skat. Det betyder, at du selv er ansvarlig for at indberette indkomsten og betale skatten af den. Typisk ses B-indkomst hos freelancere, selvstændige eller personer, der udfører ekstra opgaver uden for deres faste arbejde. Eksempler på B-indkomst kan være:

  • Freelancearbejde
  • Konsulentydelser
  • Lejeindtægter fra fx Airbnb
  • Salg af kunst eller håndværk

Når du modtager B-indkomst, skal du selv sikre dig, at du betaler den korrekte skat. Det gør du ved at indberette indkomsten på skat.dk og betale B-skatten løbende via forskudsskat.

Overblik:

  • A-indkomst: Skat trækkes automatisk (fx løn, pension).
  • B-indkomst: Du skal selv indberette og betale skat (fx freelance, konsulentarbejde).

 

At kende forskellen på A- og B-indkomst er vigtigt for at undgå restskat og sikre, at du har styr på din økonomi. Hvis du har både A- og B-indkomst, er det særligt vigtigt at være opmærksom på, hvordan du får det hele korrekt indberettet.

Der findes forskellige former for fradrag, som kan være fradragsberettigede:

  1. Personfradrag: Dette er et fast fradrag, som alle har ret til, og som automatisk bliver trukket fra din skattepligtige indkomst. Du skal ikke gøre noget for at få dette fradrag.
  2. Beskæftigelsesfradrag: Hvis du er i arbejde, får du et fradrag baseret på din lønindkomst. Dette fradrag er med til at reducere den del af din indkomst, som du betaler skat af.
  3. Kørselsfradrag: Hvis du har lang transport til og fra arbejde, kan du få fradrag for det. Dette er et af de mest anvendte fradrag.
  4. Renteudgifter: Har du lån, fx et boliglån, kan du trække dine renteudgifter fra i skat. Dette kan ofte give en betydelig besparelse.
  5. Velgørenhed: Hvis du donerer penge til godkendte velgørende organisationer, kan du få fradrag for dine donationer.
  6. Håndværkerfradrag: Visse udgifter til reparation og vedligeholdelse af din bolig kan være fradragsberettigede, så længe de er inden for de områder, som er godkendt under ordningen.

 

Hvorfor er fradragsberettigelse vigtigt?

Fradragsberettigelse giver dig mulighed for at reducere din skattepligtige indkomst, hvilket betyder, at du potentielt kan betale mindre i skat. For at udnytte dette bedst muligt er det vigtigt at vide, hvilke udgifter der er fradragsberettigede, og sørge for at indberette dem korrekt til Skat.

Hvordan gør du?

For nogle fradrag, som fx personfradrag og beskæftigelsesfradrag, sker beregningen automatisk. Andre, som fx kørselsfradrag og renteudgifter, skal du selv sørge for at indberette via din årsopgørelse på skat.dk.

At forstå, hvad der er fradragsberettiget, hjælper dig med at udnytte dine økonomiske muligheder og sikre, at du ikke betaler mere i skat, end du behøver.

Hvornår du skal betale skat, afhænger af, hvilken type indkomst du har, og hvordan din skatteordning er sat op. Her er en oversigt over de mest almindelige tidspunkter og situationer, hvor du skal betale skat:

1. Løbende betaling via A-skat (A-indkomst)

Hvis du er lønmodtager eller modtager pension, sker din skattebetaling automatisk hver måned via det, der kaldes A-skat. Din arbejdsgiver, pensionsudbetaler eller staten sørger for at trække skatten fra din indkomst, inden du får den udbetalt. Du behøver derfor ikke selv at gøre noget, da skatten betales løbende.

2. B-skat (B-indkomst)

Har du B-indkomst – fx som freelancer, selvstændig eller ved siden af dit faste arbejde – skal du selv betale skat af denne indkomst. Det gør du som regel i form af B-skat, som betales løbende i rater i løbet af året. Skat.dk opretter en betalingsplan for dig, som du kan se på din forskudsopgørelse. Her kan du også selv justere, hvis du forventer at tjene mere eller mindre end oprindeligt beregnet.

3. Forskudsopgørelsen

Hvert år i november bliver din forskudsopgørelse for det kommende år tilgængelig på Skat.dk. Det er her, du kan få et overblik over, hvor meget du forventer at betale i skat det kommende år baseret på din forventede indkomst, fradrag og andre økonomiske forhold. Forskudsopgørelsen viser også, hvor meget A-skat eller B-skat du skal betale.

4. Årsopgørelsen

Hvert år i marts får du din årsopgørelse fra Skat. Den viser, hvad du reelt har tjent, og hvor meget du har betalt i skat. Hvis du har betalt for meget i skat, får du penge tilbage (overskydende skat). Hvis du har betalt for lidt, skal du betale restskat. Restskatten skal som regel betales senest i løbet af året efter, at du har modtaget årsopgørelsen.

5. Restskat

Hvis din årsopgørelse viser, at du har betalt for lidt i skat i løbet af året, vil du modtage et krav om at betale restskat. For at undgå renter bør du betale restskatten inden den 1. juli. Hvis du betaler efter denne dato, vil der blive lagt renter på beløbet. Hvis du betaler inden den 1. januar året efter, hvor skatten skulle have været betalt, undgår du at betale et såkaldt restskatteprocenttillæg.

6. Selvstændige

Driver du egen virksomhed, gælder der særlige regler for skat. Du betaler løbende B-skat ud fra en forventet indkomst, som du angiver i din forskudsopgørelse. Det er vigtigt løbende at tilpasse din forskudsopgørelse, hvis din indkomst ændrer sig, så du ikke ender med en stor restskat eller har betalt for meget.

7. Skattefrie beløb og indkomstgrænser

Nogle indkomsttyper er helt eller delvist skattefri, fx hvis du er under en vis aldersgrænse eller har særlige indtægtskilder som skattefrie gaver. Det er vigtigt at kende disse grænser, da du kun skal betale skat af det beløb, der overstiger disse.

At holde øje med forskudsopgørelsen og årsopgørelsen på skat.dk samt at sikre korrekt indbetaling af B-skat er nøglepunkter for at undgå restskat og ubehagelige overraskelser.

Kapitalafkastskat er en skat, der betales af afkast fra kapital, hvilket typisk omfatter indtægter fra investeringer og opsparing. Kapitalafkast kan komme fra mange forskellige kilder, og denne type skat er designet til at sikre, at du betaler skat af det afkast, du får fra din opsparede kapital, aktiver eller investeringer.

Her er en kort forklaring af de vigtigste elementer ved kapitalafkastskat:

1. Hvad er kapitalafkast?

Kapitalafkast refererer til det afkast eller den indkomst, du får fra forskellige former for investeringer og aktiver. Det kan inkludere:

  • Renter fra opsparingskonti, obligationer eller lån, du har ydet.
  • Udbytte fra aktier.
  • Gevinster fra salg af aktier, fast ejendom eller andre aktiver.
  • Lejeindtægter fra ejendomme.

 

2. Hvornår skal du betale kapitalafkastskat?

Kapitalafkastskat opkræves, når du modtager et afkast fra dine investeringer, eller når du realiserer en gevinst ved salg af aktiver. Dette betyder, at du typisk betaler skat, når du:

  • Får renter på din opsparing.
  • Modtager udbytte fra dine aktier.
  • Sælger aktier eller ejendomme med en gevinst.

 

3. Hvordan beregnes kapitalafkastskat?

Skattesatserne for kapitalafkast varierer afhængigt af typen af afkast og størrelsen af beløbet. I Danmark betales der forskellige satser af fx aktieudbytte og renteindtægter. Generelt gælder der følgende skattesatser:

  • Aktieindkomst: Aktieudbytte og gevinster på aktier beskattes med en lavere sats op til et bestemt beløb og med en højere sats for beløb over denne grænse.
  • Renteindtægter: Renteindtægter beskattes som personlig indkomst og indgår i din samlede skattepligtige indkomst.

Aktiegevinster og udbytte beskattes typisk efter særlige regler, hvor du betaler en lavere procent af de første 58.900 kr. (i 2024) og en højere procent af beløb, der overstiger dette.

 

4. Kapitalafkastordningen for selvstændige

For selvstændigt erhvervsdrivende findes der en særlig kapitalafkastordning, som giver mulighed for at beregne et afkast af virksomhedens kapital (fx bygninger eller maskiner). Dette afkast kan beskattes med kapitalindkomstskattesatsen, som ofte er lavere end personlig indkomstskat. På den måde kan selvstændige få en skattemæssig fordel af deres kapital i virksomheden.

 

5. Fradrag for kapitalafkast

I nogle tilfælde kan du trække kapitaludgifter fra i skat, hvilket kan reducere din skattepligtige kapitalindkomst. Det gælder fx renteudgifter på lån, der bruges til at finansiere investeringer.

 

6. Kapitalafkast vs. personlig indkomst

Det er vigtigt at forstå forskellen mellem kapitalindkomst og personlig indkomst, da de beskattes forskelligt. Kapitalindkomst beskattes ofte med en lavere sats end personlig indkomst, især når det kommer til aktieudbytte og kapitalgevinster.

At kende reglerne for kapitalafkastskat hjælper dig med at optimere din skattemæssige situation, især hvis du har mange investeringer eller store aktiver, der genererer afkast. Det kan også være en god idé at rådføre dig med en revisor, hvis du er usikker på, hvordan du bedst håndterer kapitalafkast i din økonomi.

At oprette og indsende en selvangivelse i Danmark er en forholdsvis enkel proces, da meget af arbejdet allerede er automatiseret gennem Skattestyrelsen. Din selvangivelse, også kendt som årsopgørelsen, bliver automatisk genereret af Skat, men hvis du har ekstra indtægter eller fradrag, skal du muligvis selv tilføje eller rette oplysningerne. Her er en trin-for-trin guide til, hvordan du opretter en selvangivelse:

1. Log ind på Skat.dk

Først skal du logge ind på skat.dk med dit NemID eller MitID. Når du er logget ind, vil du have adgang til dine skatteoplysninger, herunder din årsopgørelse og forskudsopgørelse.

2. Find din årsopgørelse

Når du er logget ind, skal du finde sektionen for årsopgørelsen. Skat udarbejder en årsopgørelse for dig hvert år i marts, som baserer sig på oplysninger, de allerede har modtaget fra din arbejdsgiver, banker og andre institutioner.

  • Hvis du har almindelig lønindkomst og ingen ekstra indtægter eller særlige fradrag, er årsopgørelsen ofte korrekt, og du behøver ikke at gøre noget.
  • Hvis du har andre indtægter som fx B-indkomst, lejeindtægter, eller har haft store udgifter, som du kan få fradrag for, skal du tilføje disse oplysninger selv.

 

3. Tilføj eller ret oplysninger

For at sikre, at din selvangivelse er korrekt, skal du gennemgå årsopgørelsen. Her er nogle af de ting, du måske skal rette eller tilføje:

  • B-indkomst: Hvis du har arbejdet som freelancer eller har tjent penge uden for dit almindelige job, skal du tilføje denne indkomst manuelt.
  • Fradrag: Tilføj fradrag som kørselsfradrag, renteudgifter, håndværkerfradrag eller andre relevante udgifter.
  • Kapitalindkomst: Hvis du har tjent penge på investeringer, fx aktier eller renter fra opsparing, skal du sikre, at dette er korrekt registreret.

For at tilføje eller ændre oplysninger klikker du på de relevante felter i årsopgørelsen, hvor du kan indtaste nye tal eller rette eksisterende oplysninger.

 

4. Indsend selvangivelsen

Når du har tilføjet eller rettet alle relevante oplysninger, skal du indsende din selvangivelse. Skat modtager din indberetning elektronisk, og du vil modtage en opdateret årsopgørelse med det samme eller kort tid efter.

 

5. Betal restskat eller få penge tilbage

Hvis din selvangivelse viser, at du har betalt for lidt i skat i løbet af året, skal du betale restskat. Det kan du gøre direkte via Skat.dk, hvor du vil få en betalingsoversigt. Hvis du har betalt for meget i skat, vil du få overskydende skat udbetalt direkte til din NemKonto.

 

6. Tidsfrister

Selvangivelsen skal som regel indsendes senest den 1. maj. Hvis du har komplekse økonomiske forhold som fx virksomhed, kan du få en udvidet frist til den 1. juli.

 

7. Professionel hjælp

Hvis din skatteopgørelse er kompliceret – fx hvis du har mange fradrag, ejer virksomhed, eller har udenlandske indkomster – kan det være en god idé at få hjælp fra en revisor. En revisor kan sikre, at du udnytter alle relevante fradrag og ikke betaler mere i skat end nødvendigt.

At oprette og indsende din selvangivelse er en vigtig del af at holde styr på dine skatteforhold, og det kan sikre, at du ikke betaler for meget i skat, samt at du overholder skattereglerne.

Forskellen mellem moms og skat er, at de to begreber refererer til forskellige former for afgifter, som opkræves af staten, men de har forskellige formål og anvendelsesområder. Her er en enkel forklaring på forskellene:

1. Skat

Skat er en afgift, som du betaler af din indkomst. Der findes forskellige typer af skat, men det mest almindelige er indkomstskat, som trækkes af din løn, pension eller anden indkomst. Staten bruger skatteindtægter til at finansiere offentlige ydelser og infrastruktur som sundhedsvæsen, uddannelse, veje og meget mere.

Typer af skat inkluderer:

  • Indkomstskat: Skat på din løn og øvrige indkomster (fx renter eller gevinster fra aktier).
  • Selskabsskat: Skat, som virksomheder betaler af deres overskud.
  • Ejendomsskat: Skat, som ejere af fast ejendom betaler.

Skat beregnes ud fra din samlede indkomst eller dit overskud, og der er ofte fradrag, du kan benytte for at reducere din skattepligtige indkomst.

2. Moms

Moms (meromsætningsafgift) er en indirekte skat, der lægges på varer og tjenester, og som betales af forbrugerne, når de køber noget. I Danmark er den almindelige momssats 25 %. Moms opkræves af virksomheder på vegne af staten, men det er forbrugerne, der reelt betaler momsen. Når du køber varer eller tjenester, er momsen som regel allerede inkluderet i prisen.

Eksempler på, hvor moms pålægges:

  • Når du køber tøj, mad, elektronik, eller andre forbrugsvarer.
  • Når du benytter tjenester som fx håndværkerydelser eller rådgivning.

 

Kort sagt:

  • Skat: Opkræves af din indkomst eller virksomhedens overskud og bruges til at finansiere offentlige udgifter.
  • Moms: En afgift på varer og tjenester, som opkræves af forbrugerne, men som virksomhederne indberetter og betaler til staten.

 

Sammenhæng:

Skat og moms er begge indtægtskilder for staten, men de rammer forskellige aspekter af økonomien. Skat opkræves direkte på din indkomst, mens moms er en indirekte afgift, der rammer forbrug. Det er vigtigt at forstå forskellen, især hvis du driver virksomhed, da du skal opkræve moms fra dine kunder og afregne den til Skat, mens du selv skal betale skat af din indkomst eller overskud.

Hvis du har betalt for meget i skat, kan du få beløbet refunderet gennem Skattestyrelsen. Det sker som en del af den årlige skatteopgørelse, hvor Skat beregner, om du har betalt for lidt, for meget eller præcist det korrekte beløb i skat. Her er en guide til, hvordan processen for refundering af for meget betalt skat fungerer:

1. Årsopgørelsen

Hvert år i marts offentliggør Skattestyrelsen din årsopgørelse. Denne opgørelse viser, hvad du har tjent i løbet af året, hvor meget du har betalt i skat, og hvilke fradrag du har fået. Årsopgørelsen tager højde for oplysninger fra din arbejdsgiver, banker og andre relevante kilder. Du kan finde årsopgørelsen ved at logge ind på skat.dk med dit NemID eller MitID.

2. Gennemgå din årsopgørelse

Når du får adgang til din årsopgørelse, er det vigtigt at gennemgå oplysningerne og sikre, at alt er korrekt. Tjek, om:

  • Din indkomst er korrekt opført.
  • Dine fradrag (fx kørselsfradrag, renteudgifter, håndværkerfradrag) er korrekte.
  • Eventuelle kapitalgevinster og aktieudbytte er registreret korrekt.

Hvis du opdager fejl eller mangler, kan du rette dem direkte i årsopgørelsen.

3. Overskydende skat

Hvis din årsopgørelse viser, at du har betalt for meget i skat i løbet af året, vil du have “overskydende skat”. Dette betyder, at du får penge tilbage. Skattestyrelsen refunderer automatisk overskydende skat til din NemKonto, hvis du ikke skylder penge til det offentlige (fx i form af ubetalte skatter eller andre krav).

4. Udbetaling af overskydende skat

  • Hvornår udbetales overskydende skat? Typisk sker udbetalingen af overskydende skat i april, efter du har gennemgået din årsopgørelse. Skatten vil blive overført direkte til din NemKonto.
  • Hvordan kan du følge status? Du kan løbende følge status på din udbetaling ved at logge ind på skat.dk under “Skatteoplysninger.”

 

5. Hvis du ikke får automatisk udbetaling

I nogle tilfælde kan overskydende skat ikke udbetales automatisk, hvis du fx skylder penge til det offentlige. I sådanne tilfælde vil overskydende skat blive brugt til at dække disse gældsposter. Hvis du har betalt for meget i skat, men ikke får pengene automatisk tilbage, kan du kontakte Skattestyrelsen for at undersøge årsagen.

 

6. Frist for rettelser

Hvis du opdager fejl i din årsopgørelse, der betyder, at du har betalt for meget i skat, kan du rette oplysningerne inden for en bestemt tidsfrist. Du kan normalt foretage rettelser op til 1. maj samme år. Hvis du har komplekse økonomiske forhold (fx driver virksomhed), kan fristen være den 1. juli.

 

7. Restskat eller overskydende skat i fremtiden

For at undgå restskat i fremtiden eller for meget betalt skat, kan du justere din forskudsopgørelse løbende. På den måde kan du sikre, at din skattebetaling afspejler dine aktuelle indkomst- og fradragsforhold.

Ved at holde øje med din forskuds- og årsopgørelse kan du nemt sikre, at du får eventuel overskydende skat tilbage og at alt er korrekt indberettet.

Arveafgift, som officielt kaldes boafgift i Danmark, er en afgift, der skal betales af arvinger, når de modtager arv efter en afdød person. Størrelsen af arveafgiften afhænger af arvens størrelse og arvingens relation til den afdøde. Her er en kort gennemgang af, hvad arveafgift indebærer:

1. Hvem skal betale arveafgift?

Alle, der modtager arv, kan være forpligtet til at betale arveafgift, men der er forskel på, hvor meget du skal betale, afhængig af din relation til afdøde:

  • Nære familiemedlemmer som ægtefæller er fritaget for arveafgift.
  • Børn, børnebørn og andre nære slægtninge skal betale en lavere arveafgift.
  • Fjernere slægtninge og personer uden familieforhold skal betale en højere afgift.

 

2. Afgiftssatser

Arveafgift i Danmark består af to satser:

  • Grundlæggende boafgift på 15 % af arvens værdi. Denne gælder for de fleste arvinger, fx børn og børnebørn.
  • Tillægsboafgift på yderligere 25 %, som pålægges, hvis arvingen ikke er nært beslægtet med den afdøde, fx søskende, nevøer, niecer eller ikke-familiemedlemmer.

 

3. Fritagelse for arveafgift

Der er visse tilfælde, hvor arven er helt fritaget for afgift:

  • Ægtefæller: En ægtefælle skal ikke betale arveafgift, uanset hvor stor arven er.
  • Velgørende organisationer: Hvis arven går til godkendte velgørende formål eller organisationer, kan den også være fritaget for arveafgift.
  • Personfradrag: Der findes også et personfradrag, som gør, at de første 344.300 kr. (i 2024) af arven er fritaget for arveafgift for nære arvinger. Kun det beløb, der overstiger dette, vil blive pålagt afgift.

 

4. Eksempel på arveafgift

Hvis et barn arver 1.000.000 kr. fra en afdød forælder:

  • De første 344.300 kr. er fritaget for afgift.
  • Af de resterende 655.700 kr. skal der betales 15 % i boafgift.
  • Boafgiften vil derfor være 98.355 kr.

Hvis arvingen ikke var et barn, men en fjern slægtning (fx en nevø eller niece), skulle der ud over de 15 % også betales 25 % i tillægsboafgift.

 

5. Hvordan betales arveafgift?

Når et dødsbo opgøres, bliver arveafgiften beregnet og trukket fra arven, inden den udbetales til arvingerne. Det er Skattestyrelsen, der står for opkrævningen af arveafgiften, og det sker automatisk som en del af boets opgørelse.

 

6. Arveafgift ved generationsskifte

Der er særlige regler, når en virksomhed skal gå i arv til næste generation. Her kan der være mulighed for at få nedsat afgiften, hvis virksomheden videreføres af næste generation.

At forstå reglerne for arveafgift er vigtigt, især hvis du står til at modtage arv eller planlægger, hvordan dine værdier skal fordeles i fremtiden. Det kan være en god idé at konsultere en revisor eller advokat for at sikre, at du er opmærksom på alle relevante regler og muligheder for at minimere arveafgiften.